_0005_91410644
_0009_167247313
_0000_92263936
_0006_179530278
_0004_153166501
_0002_481364757
_0008_167352534
_0007_167408454
_0001_153815652
_0003_157703120
_0000_165227373
_0001_164009839
_0003_178572286
_0002_162321974

Toscana

Toscana er en region der har alt. Landskabet består af bløde bakker beklædt
med vin- og olivenmarker, silhuetter af cypresser i lange rækker, og et uendeligt
antal smukke byer, ofte anlagt på et højdedrag som perler på en snor.
I Toscana finder man så rigelige mængder af alt det, som giver tilværelsen
krydderi. Pragtfulde vine, et udsøgt køkken, kunst hvor end øjet vender sig,
prægtige historiske bygninger overalt, og alt sammen i den smukkest tænkelige
ramme, det toskanske landskab.

Det sydlige Toscana er rigt på kulturhistorie, og det har med sine kunstskatte og imponerende bygningsværker, haft stor betydning langt ud over egne grænser. Firenze er den største og nok mest kendte by, men det skæve tårn i Pisa er også blevet et varemærke for Toscana.
Gastronomisk byder Toscana på et overflødighedshorn af velsmagende og spændende retter og råvarer. Chiantivin i store bastflasker var i 1970´erne mange nordeuropæeres første møde med italiensk vin.

I dag finder man sjældent en Chianti i den karakteristiske bastflaske. Denne kaldes også for en “fiasco”, fordi tilskuere til teater og andet kunne finde på at kaste flaskerne op på scenen, hvis de var utilfredse med forestillingen…

Toscanas egen blå druesort Sangiovese, som varierer fra område til område, lægger krop og karakter til nogle af de største vine overhovedet.